onsdag den 17. juli 2013

Vi køre virkelig på feriemode herhjemme i disse dage <3

I dag blev aftensmaden indtaget i haven kl. 20 - i solskin!!!



Menuen stod på chicken meatza med salat! Mums, det gjorde lykke hos både store og små <3


Meatza

Meatza kan laves på mange måder, i dag var den lavet nogenlunde således:

Hakket kylling,
Løg,
hvidløg
Oregano
Basilikum

Det hele røres sammen en en fars. Farsen fordeles ud på en bageplade, og bages i ovnen til den er gennemstegt ( det er lidt forskelligt hvor længe i forhold til hvor tyk man ønsker den)

Når den er gennemstegt smøres den med tomatpure og toppes med det fyld man nu ønsker - vi har i dag taget den nemme løsning: ost, corioso pølse og ananas <3 Ind i ovnen igen til osten er smeltet, og så bare velbekomme <3


Udover det synes jeg også resten af dagen er forløbet nogenlunde fornuftigt med kosten ( motionen snakker vi så ikke om :o) )

Morgen: Nupo
Mellem: 1 æg
Frokost: Hakke bøf med bløde løg
Mellem: Iskaffe og kokos/bananpandekager
Aftensmad: Meata med salat
Hygge: Måske nogle nødder, eller en ½ nupo bar

^^ Det må da godkendes... :)

Sådan en eftermiddagskaffe med iskaffe og så pandekager, det føles altså så afsindigt syndigt at jeg ikke helt tør tro på at jeg taber mig  - hold nu op hvor er det genialt at man kan sidde i haven i solen, bare slappe af, og nyde noget til den søde tand - med GOD samvittighed!


Livets små glæder...

... som fx. nyt tøj!

På lørdag skal jeg til 30 års fødselsdag hos en veninde! Jeg har haft ( og har stadig!) kæmpe tøjkrise! Hvad S*tan skal jeg tage på!

I dag faldt jeg over denne fine t-shirt som er SÅ meget lige mig! ( jeg er sådan en ubestemmelig type, som elsker lidt af hvert, og blander en masse stilarter sammen!)

Jeg elsker den allerede <3 Jeg har længe ledt efter en t-shirt med print, men ikke kunne finde nogle hvor jeg synes motivet passede til mig - denne talte til mig med det samme!


Det er sjovt som sådan en lille ting bare kan gøre dagen SÅ meget bedre! Altså dagen var allerede god, men det satte lige lidt ekstra på plads i min hjerne at finde starten af påklædningen til på lørdag!  Så skal jeg bare igang med at rode tøjskabet igennem og finde ud af hvad jeg mere skal have på!... nok også nogle smykker eller andet tilbehør... ! Bum bum!



mandag den 15. juli 2013

Det der løb.....

... jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det nogle gange skal være så svært at få sparket sig selv i røven og komme ud og løbe! Altså jeg nyder det jo imens jeg løber, og bagefter føler man sig bare så skide sej og sund jo - det er jo rent win win!


Jeg bruger programmet C25K - og det fungere SÅ godt! Jeg har hentet det som en app, og det at jeg kan se hvor langt jeg er nået - det er Så fedt! Programmet vare 9 uger, og for mig har det passet godt med hvad benene har kunne klare! Jeg husker stadig da jeg sukkede over at skulle løbe 8 minutter uden pause - for blot et par uger siden! Nu løber jeg "nemt" 25 minutter uden pause!

Dagens løbetur er Uge 7 - Dag 1: Programmet siger 25 minutters løb. Jeg snuppede i stedet 37 min. og 23 sekunders løb - og løb en 5 km! Wohoo jeg følte mig sej! Det er nu rekord af min 5 km tid, og et skridt i den rigtige retning mod mit mål der hedder  5 km under 35 minutter ! HEP!

Dagens mad:

Morgen: Hindbærskyr med hakkede mandler, 1 æg
Frokost: Hakkebøf + grønt
Mellem: Mørk chokolade 80 %
Aftensmad: 2 små stykker tærte. Nem aftensmad - købebund, med fyld af porre, majs, skinke, og bacon - Derudover en masse lavet af madfløde, æg, hytteost, salt og peber - toppet med lidt cheddar... MUMS!  Næppe slankende, men den slags skal der også være plads til i det travle familie liv!



søndag den 14. juli 2013

Pandekager... Jeg ELSKER pandekager!!!

Dagen har været en udfordring - ungerne gad ikke sove til middag = sure, trætte, kede af det børn! Det er så synd for dem, og også en lille smule synd for deres mor!

Maden har slet ikke været optimal, og da ungerne endelig sov til natten ( efter endnu en kamp!) havde jeg sådan en kæmpe lyst til at smide mig på sofaen med en pose chips, en liter is og for 100 kr bland selv slik  - åh jo det kunne jeg altså godt!!!

Nå, i stedet gik jeg en lille aftentur i netto og handlede lidt småting, så jeg kunne lave en lækker low carb dessert!


^^ Det er kokos/bananpandekager, flødeskum, bær og 80 % chokolade.. MUMS! <3 Det smager skønt! Mætter dejligt, og tilfredsstiller min trang til at aften snacke - forhåbentligt uden at tricke til yderligere overspisning!

Denne gang lavede jeg kokos/banan pandekagerne lidt anderledes:

Banan
Æg
Kokos mel
Flydende sød
Vanilie aroma
lidt bagepulver

Det hele røres sammen til en ensartet masse og steges derefter til i små tykke dessert pandekager..! Da jeg denne gang ikke har HUSK i dejen brugte jeg en del kokosmel - det gjorde smagen af kokos meget gennemtrængende... DEJLIGT! Næste gang tror jeg at jeg vil forsøge om de kan steges på panden i kokosolie også... bum bum.. må lige undersøge hvordan det er med kokos olie og opvarmning!

( Jeg har en kæmpe bøtte kokosolie stående, men har endnu kun brugt en spiseske fuld til en omgang sukkerfri bounty... !)


lørdag den 13. juli 2013

Vægten er sød.... den fortæller mig i dag at jeg nu har tabt 15 kg i dette år... Altså det er 15 kg på 6½ måned, så det er slet ikke vildt, voldsomt eller fantastisk i forhold til så mange andre... MEN for mig er det en smule fantastisk at jeg lige pt. har en god balance med at leve sundt, levet livet og så tabe mig lidt imens ... det er det optimale for mig!

Sådan en lørdag morgen lokker altså på lækker morgenmad... shit altså hvor kan jeg ryge helt i drømmeland, og sidde og savle for mig selv ved tanken om bagerbrød... Men det er jo altså kun til særlige lejligheder den slags er tilladt... :D

Derfor er dagens morgenmad blevet toppet med lidt ekstra - Hindbærskyr, med kokosmel og hakkede mandler.. Smager skønt og syndigt! <3


Jeg ELSKER mandler, og kan nemt spise alt alt for mange - derfor er de ikke altid i skabene herhjemme.. men lige for nu har de fået plads igen <3

Frokosten byder på burger - jeg har simpelthen sådan lyst til en god syndig lækker burger... Dog er køleskabet halv tomt, og ikke så syndigt, men burger blev det til!

Low Carb burgerboller, og så kyllinge frikadeller i... det fungere ! :D






Opskrift på low carb burgerboller:

Sådan ca.
5 æg
1 dl skyr
1 dl sesamfrø
½ dl hørfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
3 spiseskeer fiber husk
2 tsk bagepulver
lidt salt,

Det hele røres sammmen, og formes til "boller" - drysses evt. med sesam, og i ovnen på 200 grader i ca. 10 minutter.

^^ De er godkendte herhjemme! Har tidligere også lavet dem med tørrede tranebær i... altså undskyld, men MUMS så er de altså noget nær fantastiske og så med en skive ost på....!


Resten af dagen bliver  - lev livet! Vi er inviteret hjem til nogle venner til mad, kage, vandkamp og leg i haven... <3 

Dagens mad... so far:

Morgen; Hindbærskyr med kokosmel og hakkede mandler
Mellem: Mandler
Frokost: Burger med kyllinge frikadeller


Dagen har bare stået i ungernes tegn! Hygge, hygge, kys, kram og ja... bare kærlighed <3 Hold nu op  hvor er det bare fantastisk at have tid til at nyde de herlige unger ! ( det føles til tider så fjollet at få 3 så dejlige unger, når man næsten ikke har tid til at være sammen med dem... !)

Vi spiste formiddagsmad i haven ! - Kokos/banan "pandekager" med hindbærskyr...! Jeg har lavet dem før, og de gør kæmpe lykke hos ungerne! Og selvom der stadig er masser af kcal i, så fodre jeg ungerne med dem med god samvittighed - de indeholder intet sukker eller hvedemel!



Som i kan se, så er de nemme at lave - også selvom man har 3 ivrige hjælpere med i køkkenet! Jeg finder ofte en masse SPÆNDENDE opskrifter, men som bare er for besværlige når man skal styre tre unger på samme tid. Disse er lavet i løbet af ingen tid, og kræver ikke den store forberedelse! Stort plus for mig at ungerne nemt kan hjælpe til.



De kære unger er klar til at spise pandekager <3


MUMS!!!!



^^ Jeg undskylder på forhånd for spam af billeder af ungerne, jeg kan ikke gøre for det! De er for dejlige til at jeg kan lade være!

"Opskrift på Kokos/banan pandekager"
 Æg,
Banan,
Fiberhusk ( kan undlades)
Kokosmel ( kan også undlades hvis man i stedet bruger fiberhusk)

Det hele blendes sammen, og steges som små pandekager... nemt og lækkert! De fungere også fint at spise kolde - så de kan fx. bruges til madpakken!


Senere på dagen smuttede den store dreng med Farmor hjem, og vi hyggede med de 2 små banditter! Det er altså hyggeligt at have noget opdelt tid med ungerne ( selvom de stadig var 2), og det er så skønt at vide at Samuel får en masse god kvalitetstid med sin farmor - han har virkelig savnet hende, og glædet sig helt vildt til at komme hjem til hende <3 ( sådan noget smelter og smerter et moderhjerte kan jeg godt afsløre!)

Vi snuppede Lea og Elias med på løbecyklerne, omkring gravstedet og ordne lidt, og derefter på legeplads hvor vi hyggede rundt! SKØNT! De nød det, og var bare så glade og afslappede! Det blev spisetid, og i stedet for at tage hjem gik vi i kvickly og handlede til aftensmad ( det var SÅ fristende at smutte i byen efter pizza eller lign!) men tænker det var fornuftigere at vælge kvickly - både for vægttab og økonomisk - selvom det heller ikke var sådan sundt sundt!) Nå, vi købte rugboller, kylling, rullepølse, leverpostej, friske ærter, æbler og en kniv ( yes yes!) og så naturligvis en masse at drikke!

Derefter gik vi igen tilbage til legepladsen, hvor vi spiste... som jeg sagde til min mand..." Når jeg sidder sådan her i solen, med mad og søde glade unger, så føler jeg mig bare lykkelig!" <3 



Da kirkeklokkerne ringede otte, pakkede vi sammen og drøøøønede med ungerne hjem ( nøj der kan altså komme fart på sådan nogle løbecykler, og når der så er x2, så er der altså en hel del at holde styr på!)

Hjemme igen begyndte hr. mand at klippe hækken - nå ja, den trængte også, så det skulle jo gøres! Jeg puttede derfor ballade ungerne - ja, netop før var de "de søde unger" , så putningen starter, så bliver de altså balladeunger - nå!

"Mor jeg skal tisse....!" " Mor mig skal også tisse!"  ( En får plads på toilettet, en anden på potten!)
"Mor mig også tisse toilettet" " Mor mig tisse igen" ( sådan x 10 byttede de plads!) 
Jeg siger at NU er det nok - sidste tissetur, og så er det i seng!  De kloge unger udvider så til .... " Mig tisse sammen med dig" " Mig sidde bagved dig" " Mor, vi tisse i fred!" ( og så lukker de ellers pænt døren !)  ( nå ja, bare fordi moderen også gerne nogle gange gerne vil tisse i fred!)

Sådan her tisser man så i fred:


Skøre tossede herlige ballade unger!!!! <3

Nå, får smidt ungerne i seng, ned og samle hæk affald sammen - pludselig står de i vinduet og griner "Hej mor...!" Arhg unger, nu er det ikke sjovt mere... klokken er mere end 21, og jeres mor vil gerne træne...! Nå!

Kl. 21.59 løb jeg ud af døren, og satte kurs mod træningscenteret! Shit altså det er altså sent på aftenen! Der var heller ikke mange mennesker - så det har da sine fordele.

Dagens træning:
1 km løb til centeret
10 min crosstrainer til opvarmning
ca. 40 min styrke
1 km løb hjem igen



Dagens kost:
Morgenmad: Skyr, vanilje yoghurt, 
Mellem: Kokos/bananpandekager
Frokost: Spejlæg og skinke i tern
Mellem: Knækbrød, mandler
Aftensmad: Rugboller kylling, leverpostej
Hygge: - Intet, snuppede den sene træning i stedet




torsdag den 11. juli 2013

Jeg genopliver lige min kære blog... denne gang bliver det med fokus på vægttab, løb, sund mad og gode opskrifter... Meget gerne low carb!

Jeg har indtil nu tabt næsten 25 kg - 14,5 kg her i år 2013, så det er ikke så hurtigt eller voldsomt, men stille og roligt går det den rigtige vej. Det er o.k.  Åh jo, jeg drømmer skam om at gå i seng om aftenen og så vågne næste morgen - 10 kilo lettere! Men jeg ved jo godt at det ikke er sådan det sker - og på den anden side, så vil jeg heller ikke sætte hele mit liv på standby for at opnå vægttabet ( jeg har gjort det tidligere, og kommer nok til det igen) Ligenu skal der være plads til hygge, løsere tøjler og mindre kontrol - dog skal der stadig være fokus på så meget kontrol så vægten enten falder - eller står stille, for jeg vil ikke risikere at tage det hele på igen! Nej tak!



^^ For der er jo trods alt sket en hel masse!

Dagen i dag har primært stået på børnehygge  - fodbold, dukkeleg, gynger og bare nussen rundt! Motionen halter noget så grusomt i dag, så i morgen SKAL der trænes! Basta! Jeg kan egentligt godt nå det i aften, eftersom centeret først lukker kl. 23, meeeen ungerne har først lige overgivet sig til roen.. ( jeg undlader at fortælle at det er min skyld fordi jeg forsøgte at give dem lov til at sove sammen... det virkede ... ikke! )  Men igår afsluttede jeg uge 6 i mit løbeprogram, så samvittigheden er ikke helt sort.

Dagens kost har været okay - dog fandt jeg en pakke knækbrød og "kom til" at spise et par stykker... eller 3.. med smør på... hov... !

Ellers ser dagens kost sådan ud:

Morgenmad: Ananasskyr ( jeg elsker altså virkelig skyr - det fungere SÅ godt for mig til morgenmad!)
Mellem: knækbrød med smør
Frokost: ½ skive rugbrød, 2 slicer bacon, scramble eggs, og fiskefrikadeller
Mellem: 2 knækbrød med smør
Aftensmad: Low carb Taco  - med salat + hakket oksekød



Mums!!!! De kan altså godt anbefales:

1 blomkål
1 æg
evt. en smule revet ost.

Blomkålen skæres i buketter og skyldes, derefter rives den til små stykker ( jeg brugte min elskede food processer, så går det super nemt) derefter dampes den i et par minutter ( jeg brugte mikroovn) herefter skal den i et klæde og man skal presse væsken fra. ( sådan et blomkål indeholder overraskende meget væske), men pas på for det er VARMT!
Derefter røres blomkål med æg ( mit blomkål var ikke så stort, og det passede fint med 1 æg, men evt kan man tilsætte mere - det skal være en sammenhængende masse), og evt. en smule revet ost.

Herefter kommes massen i cirker på en bageplade og trykkes flade - bages i 10 min ved 200 grader, herefter vendes de, og bages igen ca. 10 minutter.

Og så er de klar til at guffe løs!

De bliver ikke sprøde som alm. taco, men de er en mægtig fin erstatning til når man mangler noget ekstra til kødet!

God fornøjelse!