Viser opslag med etiketten Kage Bagning opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kage Bagning opskrifter. Vis alle opslag

lørdag den 25. august 2012

Mini hindbær cheesecake

De blev ikke så fine som planlagt. Men de smager godt. 
12 stk.
10 digestive kiks
30 gram smeltet smør
200 gram flødeost
180 gram sukker
2 æg
2 Tsk vanilieSukker
1 pose frosne hindbær
2 spsk.  Flormelis
Tænd ovnen på 170 grader.
Hak/mas kiksne fint. Bland med smeltet smør. Fordel blandingen i muffinsforme, og tryk godt sammen i bunden. Bag i 5 minutter.
Ta dem ud og lad dem køle ned.
Giv de frosne hindbær et hurtigt opkog og pres dem herefter igennem en sigte. Tilsæt flormelis og rør det sammen.
Kom flødeosten i en skål sammen med vaniliesukker og sukker ogpisk godt. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt imellem hvert. Hæld ovenpå de afkølde bunde.
Hæld en spiseske hindbær oveni hver kage, og brug en tandstik til forsigtigt at blande hindbær med ostemassen så den marmoreres.
Sæt i ovnen og bag 20 minutter til de er stivnet.
Sluk for ovnen, åben ovndøren og lad dem stå og køle helt af i ovnen.
Sæt dem i køleskabet indtil de skal spises :-)

tirsdag den 23. november 2010

Lækre kanelsnegle, og lyserøde "prinsesse" boller :)

Jeg har længe lavet kanelsnegle sådan lidt på slum... Men har så ikke kunne hjælpe når folk har bedt om opskriften på dem, og har de sidste 2 gange fået lavet nogle mærkelige nogle...! Derfor nuppede jeg idag en opskrift, og de blev super gode...! Men altså de er bestemt hverken fedtfattige eller sukkerfri!

Super lækre - luftige kanelsnegle!

100 gram smør
5 dl mælk
50 gram gær
1,5 dl sukker
1 æg
0,5 tsk salt
1 tsk kardemomme - man kan tilføje mere for kraftigere smag, men jeg får hurtigt for meget kardemomme.
900 gram hvedemel - muligvis mere.

Fyld: 150 gram smør, 2 dl sukker, 2 spsk kanel ( Jeg burde enten have mere kanel i, havde en ny kanel med mere smag, eller have lavet dobbelt portion af fyldet)

Pensling: 1 æg, kan evt. drysses med perlesukker, eller hakkede mandler

Smør og mælk varmes til smørret er smeltet og mælken er fingervarm.
Gæren opløses i den lune mælk. Sukker, salt, kardemomme +æg tilsættes og røres godt ud. Hvedemel tilsættes og dejen æltes godt igennem.

Hæver i 40 min. -Fyldet røres sammen

Dejen deles i 2, og rulles ud til ca. 20x30 cm, fyldet fordelen, dejen rulles sammen, og hver rulle skæres i ca. 20 stk.

Efterhæver overdækket i 40 min.

Pensles med æg, og bages i forvarmet ovn ved 225 grader i 6-8 min - til de er lysebrune.




I dag har jeg også fået bagt nogle LÆKRE lyserøde PRINSESSE boller!

ca. 10 STORE boller:

50 gram gær
2½ del mel
1 æg
1 dl olie
600 gram mel
20 gram sukker
75 gram revet rødbede
50gram solsikkekerner
Lidt salt

Mælken lunes, og gæren røres ud. æg, olie og ½ delen af melet røres i. Sukker, rødbede og solsikke kernerne røres i.Resten af melet - muligvis lidt mere æltes til dejen god - den må gerne være lidt klisteret.

Hæver ca.20-30 min. Formes i boller, hæver ca. 30 min. Pensles med æg.

Bages ved 180 grader i 15-17 min. Man kan godt fornemme de bliver lysebrune - på trods af den lyserøde farve!


Ret lækre boller! Lette og LUFTIGE...! Mums!



lørdag den 20. november 2010

Pærekage


 I morgen skal vi til jule-tamtam med nogle FANTASTISKE mennesker! En masse tvillinge forældre,og deres skønne unger!

Vi skal medbringe varm postej med tilbehør, kage og noget brød!

Derfor har jeg bagt denne pærekage, som de skal forkæles med! Egentligt skulle det være en æblekage - men mine æbler var faktisk lidt kedelige, så jeg snuppede de lækre pærer i stedet.

Jeg håber at kunne nå at bage noget lækkert brød i morgen, ellers bliver det brød fra bageren!

PæreKage - Inspireret af Æblekagen fra Amo - den store bagebog 2 s. 52.

125 g. hvedemel
160 g. sukker
100 g. smør eller margarine ( jeg brugte mindre, men ved ikke helt hvor meget)
125 g. mandel eller nøddeflager ( Jeg brugte hakkede mandler)
2 æg
3 pære
Revet skal af 1 citron

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse og bland forsigtigt mel og revet citronskal i.

Skræl pærerne, fjern kernehus og skær dem i tynde både

Hæld dejen i en bradepande med bagepapir

Læg æblesnitterne over i tætte rækker, riv kold margarine eller smør ned over og drys med mandler.

Bagetid: 20-25 min. i en 200 grader forvarmet ovn ( Varmluft 180)

Kagen må gerne virke lidt tung når den er færdig.






Jeg synes kagen er lækker - men jeg ELSKER også nødder/mandler. Hr. Mand som ikke er så meget for mandler/nødder, synes pulverkagen fra tidligere var bedre... Tsk :o)