onsdag den 20. juni 2012

Ovnstegt kylling på bund af kartofler

Som altid herhjemme - nem aftensmad!

Lavede en marinade af olie, balcamico, citronsaft, sennep, ketchup, hvidløg, salt, peber, karry, kyllingkrydderi, og sødemiddel ( ville have brugt farin og honning, men havde ingen af delene)

Kyllingen i en pose med marinade og i køleskabet!

Kartoflerne + grønt skæres ud, og kommes i et ovnfast fad.

Kyllingen kommes ovenpå, og det kommes i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time - jeg bruger stegetermometer til at tjekke kyllingen.

Kyllingen tages ud, og væden hældes fra kartoflerne, og så kan de lige få 5-10 minutter ekstra mens kyllingen bliver skåret ud.




mandag den 18. juni 2012

Indbagt is

Jeg er altså ikke imponeret! Tror ikke jeg laver det igen. Altså det smagte ikke grimt, men synes jeg kan finde mange desserter der er bedre.

Bønneburger

Mit første forsøg med vegatarburger. Den var lækker! Gjorde kæmpe lykke ved både børn og voksne.



Det var overraskende nemt at lave bønne"bøffen" - og de smagte virkeligt godt! (jeg husker lige mig selv på at jeg skal have smidt opskriften herind, så jeg selv kan finde den igen!)

Jeg har også planer om at prøve at lave noget bønnepostej selv -men nu må vi se - tingene går sjældent så hurtigt herhjemme!

Og forresten også første gang jeg har brugt den opskrift på burgerbollerne -  de så lidt skuffende ud - meget flade! Men faktisk var det rart at der ikke var så meget brød som der ofte kan være i en burger! 

Spejlæg og cous cous salat


Pandekage med salat og kylling




Når det bare skal være nemt!

Købe pandekager, en hurtig salat og kylling stegt i ovnen! Hurtigt, nemt og lækkert!  og meget mættende! En god favorit herhjemme!

Mini æggekage med grønsager og kylling




En rest ovnstegt kylling blev skåret ud, stegt på panden med grønsager. Blev blandet i en æggeblanding til æggekage, og fordelt i muffinsforme.

De var nemme fordi de bare kunne komme i ovnen (fremfor på panden) Men dog tog rengøringen af muffinsforme ret lang tid - men det kunne nok være undgået hvis jeg havde smurt dem.

Æggekagerne gjorde lykke - og de gør også lykke i madpakken!

Kylling og grønsager i kokos-karry sovs




Det var simpelthen så nemt! Kylling i strimler i et ovnfast fad i ovnen - da kyllingen var nogenlunde færdig, kom grønsagerne ( en pose frosne:P) i. Derefter i ovnen igen til kyllingen var helt færdig.

Derefter Kokosmælk, og karry i, og så skal det bare stå og hygge sig indtil man skal spise.

Jeg ELSKER altså nem mad!