Fuck janteloven, jeg er sgu pisse sej!
Jeg har i dag slået min løberekord, og har løbet 5 km på mindre end 35 minutter... Det var hårdt og den sidste kilometer frygtede jeg et par gange at jeg ville ende med at kaste op, men det gik heldigvis!
Jeg har nu klaret uge 8 - dag 1 af programmet! <3 Jeg "snyder" jo dog lidt og løber længere end programmet siger. I dag var det fx. "kun" 28 km jeg skulle løbe, men synes bare 5 km er sådan et fint rundt tal... Jaja skør det kan man jo altid være!
Jeg indrømmer blankt at jeg synes det er sejt at en tyk trunte som mig med bmi på mere end 32 ( ih yes! :/) kan løbe 5 km på under 35 minutter - hell, jeg synes jeg er skide sej bare det at jeg kan løbe/lunte 5 km uden pause...!
Nu kommer det store spørgsmål så... "Hvad er næste mål så?" Den søde hr. mand herhjemme har allerede spurgt - og jeg ved det faktisk ikke helt... vil kun have realistiske mål som jeg ved der er en mulighed for at nå... bum bum... ligenu er planen at løbe de sidste 2 uger af programmet, og så finde et nyt program at gå i gang med! Må til at lure på om der er nogle gode programmer med en hurtigere 5 km, eller overveje om jeg måske skal til at løbe længere distancer... puha det er store valg kan i nok høre!
En opfordring til alle med en lille løber inden i - selvom det kun er en lille bitte spirende tanke i dig der siger "hmmm måske skulle jeg forsøge med løb", så kan jeg kun sige " Kom i gang! giv det en chance... brug et program og du vil lynhurtigt føle at du rykker dig, og pludselig kan du løbe 5 km! Det er en skøn følelse, og en stor gave at give sig selv!"
Jeg har altid været den tykke pige, jeg har aldrig kunnet løbe, har vel faktisk hadet motion fordi jeg var i så dårlig ikke eksisterende form - når JEG kan, så kan DU også... et lille kærligt skub herfra... kom så afsted!!!!! <3