mandag den 29. november 2010

Samuel i køkkenet....

Igen i dag har Samuel været en sød dreng og hjulpet mor i køkkenet :)

Vi startede dagen med at lave brunch pandekager, og et KÆMPE frugtfad...! Mums! Samuel lavede næsten hele dejen selv -(altså jeg målte mel, mælk og sådan af til ham) Han sad ret bestemt og befalede mig at smide pandekagerne op i luften - og så storgrinede han når jeg gjorde det! Skønne knægt!

Senere lavede vi en dej til noget kageværk! En nem dej - jeg afmålte ingredienserne for ham, og æltede dejen for ham, og hjalp med ar rulle den ud! Samuel var super god med udstikformene, og med pynten :D (Dejen var SUPER nem at arbejde med - men det spislige resultat er ikke særligt spændende -det er vidst kun Samuel der gider spise dem!)










OG så lavede vi risengrød i fælleskab .... Jeg må vidst have et større køkken når alle 3 unger engang vil hjælpe, for med Samuel skal jeg KÆMPE for at få lov til at være med! Mon det betyder at jeg om 10 år er fri for at lave mad ? (Wohooo!)

Jonas var på arbejde, så mens risengrøden stod og passede sig selv smuttede Samu og jeg i haven, for at grave briotogbanen frem, og hænge en lyskæde op!

Nååå nu må jeg hellere smutte ud og prøve at finde et køkken igen -der er vidst faldet en bombe...! Men altså, det skal jo også blive noget smat når knægten på 3 får lov til at øse risengrød op, og så pludselig kommer i tanke om at Lunte fra Nissebanden da KASTER med smørklatten..!

Om at vælge den nemme udvej...

.... Ja altså, som mor til 3 børn, 2 af dem MEGET små! Så er det altså okay nogle gange at gøre det så nemt som muligt for en selv!

Og altså nemme løsninger er lige noget for mig!!! Jeg elsker nem mad fra fryseren m.m. !
 Nu har jeg måtte erkende at  - i hvert fald lige pt, når vores netto er lukket, er det at handle helt uoverskueligt! Jeg synes jeg LÆSSER barnevognen, og alligevel kan jeg ikke have både bleer, mme, toiletpapir OG mad til os andre!

Derfor har jeg i dag lagt en KÆMPE bestilling ind på superbedst's netshop! Så i morgen får jeg et kæmpe læs leveret med kartofler, mælk, mel, havregyn, og en masse andre TUNGE ting!  Det er lidt dyre end vores "netto" priser, meeeen mon ikke man også spare lidt ved ikke at "komme til" at købe en masse implus ting!

Jeg har handlet her: http://www.superbest.dk/aktuelt Det koster 49 kr. i udbringning, og har man bestilt inden kl. 24, levere de dagen efter mellem 16-21!....  Det er som sagt første gang, MEN jeg tror godt jeg kunne blive afhængig af det!

torsdag den 25. november 2010

Det der med Take That...!

Dagen inden biletterne blev sat til salg spurgte min flinke mand " Skal jeg sætte mig klar i morgen kl. 10, og prøve at skaffe billetter til dig ?"

Jeg var sådan hvad, hvor, hvordan og hvorfor ? Undrende, for jeg skulle da ikke se Take That, og hvem skulle jeg nu også se dem med ? Den søde mand siger at han da gerne tager ind og ser dem sammen med mig, men ak nej, jeg siger pænt nej tak - så meget Take That har jeg alligevel aldrig hørt...!

MEN så igår var der Take That i Radioen, og nu har jeg FORTRUDT!

Tsk tsk hvor er det typisk! Så nu overvejer jeg om jeg skal lure nettet rundt efter billetter ( som jeg faktisk ik har råd til) Eller om jeg bare skal holde fast i min første indskydelse...!

Tsk tsk Damer! Og nu var manden ellers lige rigtig sød!

"Naaaaaiiiii SE der er sne i min have...

 

..... SÅ er det JUL!!"

Ja,sådan sagde Samuel i morges da han lurede at der var kommet sne mens han sov! Skønne skønne unge!

Vi tog kælken i børnehave, og gik hele vejen og sang sangen fra Bamses Julerejse.. "Vi er på vej til dig Julemand...!"

Han blev hentet kl. 12, og vi stor hyggede med sneen på vejen hjem :o)




Dog er jeg glad for at min søde knægt ikke kender så mange grimme ord, for moderen har åbenbart svært ved at sige, skal du have ælling med op i kælken! Da jeg skulle sige ælling, kom der pludselig kælling ud af min mund! Nøøøj jeg kunne have bidt tungen af mig selv... Nette-sprogspasser.dk! Samuel opfattede det heldigvis ikke,så han mobber da ikke sin mor med det!

Da jeg skulle skrive overskriften fik jeg skrevet "Sne i min MAVE - istedet for have!" Så jeg er altså også skrivespasser! Men faktisk er det ikke helt forkert... Samuel synes sne smager SÅ godt, og det hjalp ikke at moderen pænt prøvede at fortælle at man ikke må spise sne - for der kan altså være tis på det! ( Så fandt han da bare et nyt sted med sne - der ikke var tis på!)

Og prinsesse GULDLOK...!


tirsdag den 23. november 2010

Lækre kanelsnegle, og lyserøde "prinsesse" boller :)

Jeg har længe lavet kanelsnegle sådan lidt på slum... Men har så ikke kunne hjælpe når folk har bedt om opskriften på dem, og har de sidste 2 gange fået lavet nogle mærkelige nogle...! Derfor nuppede jeg idag en opskrift, og de blev super gode...! Men altså de er bestemt hverken fedtfattige eller sukkerfri!

Super lækre - luftige kanelsnegle!

100 gram smør
5 dl mælk
50 gram gær
1,5 dl sukker
1 æg
0,5 tsk salt
1 tsk kardemomme - man kan tilføje mere for kraftigere smag, men jeg får hurtigt for meget kardemomme.
900 gram hvedemel - muligvis mere.

Fyld: 150 gram smør, 2 dl sukker, 2 spsk kanel ( Jeg burde enten have mere kanel i, havde en ny kanel med mere smag, eller have lavet dobbelt portion af fyldet)

Pensling: 1 æg, kan evt. drysses med perlesukker, eller hakkede mandler

Smør og mælk varmes til smørret er smeltet og mælken er fingervarm.
Gæren opløses i den lune mælk. Sukker, salt, kardemomme +æg tilsættes og røres godt ud. Hvedemel tilsættes og dejen æltes godt igennem.

Hæver i 40 min. -Fyldet røres sammen

Dejen deles i 2, og rulles ud til ca. 20x30 cm, fyldet fordelen, dejen rulles sammen, og hver rulle skæres i ca. 20 stk.

Efterhæver overdækket i 40 min.

Pensles med æg, og bages i forvarmet ovn ved 225 grader i 6-8 min - til de er lysebrune.




I dag har jeg også fået bagt nogle LÆKRE lyserøde PRINSESSE boller!

ca. 10 STORE boller:

50 gram gær
2½ del mel
1 æg
1 dl olie
600 gram mel
20 gram sukker
75 gram revet rødbede
50gram solsikkekerner
Lidt salt

Mælken lunes, og gæren røres ud. æg, olie og ½ delen af melet røres i. Sukker, rødbede og solsikke kernerne røres i.Resten af melet - muligvis lidt mere æltes til dejen god - den må gerne være lidt klisteret.

Hæver ca.20-30 min. Formes i boller, hæver ca. 30 min. Pensles med æg.

Bages ved 180 grader i 15-17 min. Man kan godt fornemme de bliver lysebrune - på trods af den lyserøde farve!


Ret lækre boller! Lette og LUFTIGE...! Mums!



mandag den 22. november 2010

Det der med løbetræning....!

ENDELIG kom jeg igang med min løbetræning igen!  Næsten hele graviditeten har jeg sukket over hvor meget jeg savnede mit løb, og at jeg glædede mig sådan til jeg måtte løbe igen! Alligevel skulle Lea og ELias nå at blive 10 uger, før jeg fik lettet måsen!

Sidste gang jeg startede med at løbe brugte jeg iforms begynder program, og det fungerede super godt!

Denne gang skal jeg starte helt fra bunden igen, men har valgt at prøve begynder programmet fra motion-online.dk.

Programmets uge 1 og 2 hedder: 2 min. gang, 2 min. løb i 2,5 km - 2 gange om ugen.

I dag blev tiden 23.48.8. Det er ingen supertid, men jeg er tilfreds. Selvom det er røvsurt at starte forfra, så er det fedt at vide at herfra går det kun fremad - og at vide at man heldigvis hurtigt mærker forbedringer med løb!

Så nu glæder jeg mig til at jeg snart kan løbe "hygge" ture igen!



I maj 2009 løb jeg kvindeløb på 5 km, med tiden 38.8. Målet dengang var under 40 min! Denne gang hedder målet at jeg til maj skal løbe 5 km, på under 35 min, og komme godt tilbage i vanen med regelmæssig løb 2-3 gange om ugen.

Faktisk elsker jeg jo at løbe - når lige de første hårde uger er overstået, så jeg ser frem til en sommer med en masse løb!

Jeg kan virkelig anbefale løb til folk der vil have en nem og effektiv træningsform!

Ugler i Mosen....

.... En uglepude har længe været et projekt på min "liste", men det har taget lang tid at komme igang! I aften kom jeg ENDELIG igang!

Resultatet blev denne "ugle", som faktisk mest ligner et monster, og som har en masse skønhedsfejl - MEN alligevel en masse personlighed.


Hr. Ugle er allerede flyttet ind i sofaen! Nu er det spændende hvad Samuel siger til den i morgen. Et sjovt projekt,og næppe den sidste "ugle" herfra...

lørdag den 20. november 2010

Pærekage


 I morgen skal vi til jule-tamtam med nogle FANTASTISKE mennesker! En masse tvillinge forældre,og deres skønne unger!

Vi skal medbringe varm postej med tilbehør, kage og noget brød!

Derfor har jeg bagt denne pærekage, som de skal forkæles med! Egentligt skulle det være en æblekage - men mine æbler var faktisk lidt kedelige, så jeg snuppede de lækre pærer i stedet.

Jeg håber at kunne nå at bage noget lækkert brød i morgen, ellers bliver det brød fra bageren!

PæreKage - Inspireret af Æblekagen fra Amo - den store bagebog 2 s. 52.

125 g. hvedemel
160 g. sukker
100 g. smør eller margarine ( jeg brugte mindre, men ved ikke helt hvor meget)
125 g. mandel eller nøddeflager ( Jeg brugte hakkede mandler)
2 æg
3 pære
Revet skal af 1 citron

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse og bland forsigtigt mel og revet citronskal i.

Skræl pærerne, fjern kernehus og skær dem i tynde både

Hæld dejen i en bradepande med bagepapir

Læg æblesnitterne over i tætte rækker, riv kold margarine eller smør ned over og drys med mandler.

Bagetid: 20-25 min. i en 200 grader forvarmet ovn ( Varmluft 180)

Kagen må gerne virke lidt tung når den er færdig.






Jeg synes kagen er lækker - men jeg ELSKER også nødder/mandler. Hr. Mand som ikke er så meget for mandler/nødder, synes pulverkagen fra tidligere var bedre... Tsk :o)

fredag den 19. november 2010

Lidt fra symaskinen

Jeg ELSKER tid med min symaskine... Elsker elsker ELSKER det! Det er en gammel gammel sag - der faktisk nok trænger til et eftersyn - men den virke! For det meste!

Desværre har jeg alt for lidt tid - og plads til en masse syprojekter, men jeg får lavet lidt til Samuel - og forhåbentligt med tiden også noget til Lea og Elias. ( Ej jeg har faktisk klippet stof til nogle bukser til dem - der bare skal syes sammen)

I dag er jeg blevet færdig med disse bukser til Samu-musen! Han er dog ikke vild med dem - han vil kun have hans Papegøje bukser!




De elskede papegøje bukser:




Newyorkerbyheart's LÆKRE gulerods/solsikke boller...

Da vi havde sat pistaciekagen i ovnen, gik vi i krig med de lækreste boller. Opskriften er fra Newyorkerbyheart's blog. Der er MANGE lækre opskrifter!

Gulerods-/solsikkeboller, 10 store boller:
50 g gær
2½ dl mælk
1 æg
½ dl olie (jeg brugte rapsolie)
500 g mel - muligvis mere
18 g sukker
5 g salt
75 g revet gulerod
80 gram revet squash
25 g solsikkekerner

Mælken lunes og gæren røres ud i det lunkne mælk. Tilsæt olie, æg og sukker, rør det hele sammen. Tilsæt halvdelen af melet og derefter salt, gulerod og solsikkekerner. Rør og ælt resten af melet i, dejen skal være let klistret, for meget mel gør bollerne tørre hæve ca.30 min. Form til 10 store boller - hæve ca. 1 time og bag dem ved 180 grader i ca. 15-17 minutter!

Bollerne skulle også være gode efter en tur i fryseren - dog får de 10 boller vidst hurtigt "ben at gå på" herhjemme, så denne gang er der vidst ikke nogle til fryseren!


Men LÆKRE boller - bestemt ikke sidste gang vi laver dem!

Nåååh ja... Elias skulle selvfølgelig lige have en tryghedsperiode mens Samuel og jeg var optaget af at ælte boller! Hurra for stræk viklen - hvor den flinke Elias hurtigt sov videre!

Egentligt burde jeg sætte mig mere ind i det der slynge noget ... Meeeen tingene går bare ikke så hurtigt herhjemme! Men denne gang SKAL jeg have en MT! Tror jeg nok!

Isis Pistaciekage

Den kære Samuel fik en fridag fra børnehaven, og vejret har ikke just været tillokkende til udeaktiviteter, så vi har hygget med at bage i det lille køkken...!


Først lavede vi en isis Pistaciekage - det er jo NEMT! Pulver, vand og olie, rører max ½ min. og så i ovnen i 20 min!

Nemt nemt nemt!







Efter den havde været i ovnen, skulle den køle ned og vi ventede på at Far kom hjem med CHOKOLADE!  - Til Kagen naturligvis! Samuel sad pænt og kiggede ud på regnen og ventede tålmodigt på far <3


Og så kom chokoladen på! MUMS! Kagen var faktisk ret fin i smagen - dog drillede den lidt,og faldt meget hurtigt fra hinanden. Måske jeg har gjort noget forkert i denne simple kage ? - ellers er den bare sådan!

Madplan uge 47

Madplanen for uge 47 er klar, og jeg glæder mig allerede... MUMS!



Svigermor holder måske sin fødselsdag om fredagen, så der er mulighed for at -den ellers så lækre mad - bliver rykket til ugen efter!

Udover det har jeg planer om at vi skal have indført en dessert-dag i weekenden! Men det bliver tidligst i planen for uge 48!

.... Og ja, det var endnu en ting der ikke rigtigt harmonere med det der slanke projekt, men det hele skal jo helst gå op i en højere enhed!

torsdag den 18. november 2010

En DEJLIG dag...!

Har haft besøg af min søde MOAR! Nøøøj det har været helt fantastisk! Min mor et af de vigtigste mennesker i mit liv, og jeg ser hende alt alt for sjældent!
Men vi havde nogle dejlige timer, og hun fik hygget med alle ungerne!

Hun har - på bestilling fra mig - strikket nissehue til Samuel og Elias,og er igang med en til Lea! De er så fine, og dejligt varme! Samuel er vild med den,og ville have den på i seng, så han ender nok med at rende i nissehue resten af året


Derudover har jeg en helt fantastisk SKØN veninde, med en ret sød Bedste, der har strikket huer til de små! Det bliver jeg sgu rørt over! Jeg ELSKER hjemmelavede ting - der er simpelthen SÅ meget sjæl i det!

TAK Bedste!


Det er aldrig lykkes mig at lære hverken at hækle eller strikke, og havde egentligt lidt opgivet det.. Meeeen nu er jeg fristet igen! Må lære at hækle blomster, bamser, og uh ja! Såååå hvem kan lære mig det ? :D

Julehjælpen på Jubii-Debatten

Åhhh min kære debat....! Jeg bruger meget meget tid på debatten, der er simpelthen så mange helt vidunderlige mennesker derinde!

I børneforumet er der lavet en julehjælpstråd, hvor trængte familier kan søge hjælp, og folk som har lidt ekstra kan hjælpe. Man kan hjælpe på mange måder udover den alm. med ønonomisk hjælp,og julekurve.Også "brugt" hjælp gør stor glæde...

Ligenu er der i tråden mangel på legetøj - især Barbie...Så har du noget liggende der ikke længere gør glæde, så kig ind i tråden,og glæd nogle andre...

Glædelig Jul...

Julehjælp

Farsbrød med Spanske Ris

Menuen i dag stod - i følge madplanen - på farsbrød og Spanske Ris!

Farsbrød er jo fantastisk NEMT og LÆKKERT...Og for det meste en af de ting den kære Samuel gerne vil spise... ( At knægten så var intetspisende i aften, det snakker vi ikke om!)

Farsbrødet er lavet af hakket kylling, løg, hvidløg, rødpeber, squash, æg, rasp, salt, krydderier.. AND Bacon on the top...! ( Det er ikke så godt for det der slanke halløj :o)) Men mums det blev godt!


Som tilbehør lavede jeg "Spanske Ris" - en opskrift jeg har fundet i en af mine MANGE bøger ( som jeg skal blive bedre til at bruge!) Opskriften er fra bogen "Glad Mad" med opskrifter til de små unger.

Spanske Ris:
Olie, 1 fint hakket løg og 3 fed hvidløg (hakket) svitses i en gryde.
3 dl. ris svitses med i ½ minut.
2-3 strimlede peberfrugter kommes i, og 5 dl. vand.
Skal koge under låg i 15. min - ved svag varme.
Tages af varmen og hviler i 10 min. inden servering.



Hr. mand og knægten blev tilbudt nødder og rosiner "on the side"...


Maden smagte rigtigt fint... Meeen jeg skulle nok have lavet mine planlagte kokosris i stedet, da mange af tingene gik igen i både farsbrød og ris.

Men vi blev mætte... og især Jonas synes det smagte skønt!

Madplan - vejen frem ?

Jeg er igen igen IGEN gået igang med madplan! Det er en kombi af at vores Netto holder 1 MÅNED lukket, og efter jeg fik det anbefalet af en fra min MG. Og altså madplan ER jo smart -det kan jeg ikke komme udenom! Jeg plejer bare at være så dårlig til at få organiseret mig ordentligt - OG få det til at fungere!

MEN nu har jeg kørt med madplan i 7 dage! Og det er FANTASTISK! Det er nemt, hurtigere og ja, bare smartere!

Nu er uge 46 godt nok snart slut, men i denne uge har madplanen set således ud - dog med en lille ændring torsdag - i stedet for kokosris blev det til spanske ris.


Næste uges madplan er allerede klar! Wohoo.... ! Måske det her madplan endelig skal fungere for mig!!!

Men altså, jeg glæder mig lidt til min Netto åbner igen!

SMIL nu for SATAN..... !

Samuel ELSKER når vi sætter musik på i stuen, og ALLE render hoppende og dansende rundt!




Lea musen prøver også at danse med...<3




Elias synes det var KEEEDELIGT...!


Ej faktisk så synes ELias også det var spændende og ret hyggeligt at pjatte rundt i stuen! 

Jeg ELSKER det næsten ligeså meget som Samuel, jeg synes det er så fedt at glemme alle de "voksne" ting, pjatte rundt, grine, og ikke mindst NYDE at se knægten have det så sjovt! Men altså jo... Jeg er jo også den mor der med glæde prøver alle tingene på legepladsen sammen med ungerne - på en god dag That Is!

Der er også dage hvor jeg er for TRÆT! Og fortryder at vi normalt gerne må pjatte med at hoppe i sofaen, eller endnu bedre - hoppe fra bordet og ned i sofaen! Plaske med vandet (så mor er GENNEMBLØDT) når han er i bad!

Dage hvor jeg fortryder at Samuel normalt gerne må deltage i madlavningen - slå æg ud fx....! Dage hvor overskudet bare er lidt småt...
Men disse dage prøver jeg at klare min hjerne lidt - tænke positivt, og bruge de positive tanker til at have det sjovt,og nyde det fantastiske liv vi har!

For faktisk ELSKER jeg jo fx. at have Samuel med i køkkenet! Selvom det betyder en masse oprydning bagefter, og muligvis æggeskaller i maden, så er det bare så fantastisk hyggeligt at se hvor meget han vokser med opgaverne, og ikke mindst HANS glæde over at få lov til at slå de forbandede æg ud! Altså knægten elsker det jo - så klare jeg jo nok at tørre et æg eller 2 op....!

Det er næsten det samme med de 2 små! Jeg får UTROLIGT mange kommentare om hvor hårdt det må være... Hvor træt jeg må være.... Hårdt, Nej ikke endnu... Træt - jo selvfølgelig er jeg træt. Men altså træt på den GODE måde - hvor man kan trække på smilebåndet af at det er moderen der falder i søvn ved aftenputningen, fremfor den store dreng! Træt fordi jeg bare ikke får så meget søvn. MEN de dejlige unger, og den ( for det meste :P) søde mand, giver mig så meget overskud, at jeg faktisk ofte føler at jeg svære rundt på en lille sky,og kan klare ALT....!!!

I hvert fald vil min blog også komme til at handle noget om en positiv tilgang til tingene...! Jeg SKAL være positiv - det gør livet så meget sjovere! Og selvom det kan lyde brugt, så vil jeg faktisk mene at det er rigtigt når folk siger " Smil til verden, så smiler den til dig" -tingene køre virkelig meget nemmere hvis man klare det med et smil....!

Så alle i søde mennesker derude, som jeg holder så meget af... SMIL nu for SATAN!